Da Mobius Advertising Awards i fredags den 21. februar blev uddelt i Sony Studios i Los Angeles (de tidligere MGM/Columbia studier) blev det til to danske guldstatuetter. Begge gik til Århusbureauer.
Scanad Udviklingsbureau fik en guld for Skoringen filmkampagnen, produceret af Easy film og instrueret af Peder Pedersen. Og EnVision fik en guld i emballagekategorien for Rahbek Fisk.
Mobius Awards fik i år godt 5000 entries fra 37 lande. Leo Burnett Chicago tog sig af Best of Show i både film og print, i filmkategorien med en kampagne for Toys’R’Us og i print med en rekrutteringskampagne for US Army.