Danish Meat Association har valgt gersdorff research til at løfte et omfattende studie bl.a. om, hvordan samfundspolitiske emner inden for landbruget – med fokus på kød – påvirker de danske forbrugeres holdning til og eventuelt handling i forhold til valg af kød. Et kombineret kvalitativt og kvantitativt studie, hvor også emner som dyrevelfærd og fødevaresikkerhed bliver behandlet.

Derudover har gersdorff research fungeret som uafhængig sparringspartner for Mediaedge:cia og har fornyelig også indledt et samarbejde med MEC Sponsorship i rollen som uafhængig sparringspartner.

Seneste nyankomne kunde er GlaxoSmithKline Consumer Healthcare. Et større Usage & Attitude studie indenfor kategorien tandbørster er netop påbegyndt med efterfølgende strategisk sparring i forbindelse med implementeringen af resultaterne i det kommende strategiarbejde for Aquafresh tandbørster.