Der er masser af humor og action i danske reklamer, men hvor er det inderlige, alvorlige og bevægende, spørger Dansk Annoncørforenings direktør Otto B. Christiansen. Han gør det, fordi flere analyser viser, at omkring 50 pct. af danskerne forlader sofaerne, når reklamerne flyver hen over skærmene. ”Folk går, fordi de ikke gider se dårlige reklamefilm, eller fordi der mangler noget,” mener han.
– Der mangler reklamer, der handler om virkeligheden, som den kunne se ud. Der er meget få reklamer, der er inderlige eller ligefrem bevægende. Underholdning er ikke nok, siger Otto B. Christiansen.
Direktøren efterlyser kreative sjæle, der tør stå ved deres egne følelser, afsløre sårbarhed, når de skaber reklamer for kunderne.
– Måske er der i virkeligheden brug for flere tøsedrenge, siger han.
Børsen Mediemarked side 13.