Med et forbrug på 215 mio. kr. blev uge 15 årets hidtil travleste annoncemåned. Dynamikken i markedet skal dog findes blandt de mellemstore-annoncører, viser Markedsførings AnnonceindeX (MAX).
De store annoncører, der repræsenterer ca. 40 pct. af markedet, ser ud til at leve op til diverse forventningsanalyser ved indgangen til i år, som forudsagde, at de ville træde på bremsen. På år til dato ligger de 100 største nu 4 pct. over samme periode sidste år. Og da der er tale om registreringer baseret på prislisterne, er der snarere tale om status quo tenderende til et fald, idet i hvert fald tv-priserne er faldet med formodentligt ca. 10 pct. I forhold til dette er de mellemstore annoncører steget med 15 pct. og alene i uge 15 steg de med 33 pct. De 100 til 250 største annoncører repræsenterer ca. 18-20 pct. af markedet.
De største annoncørers trusler mod dagbladene udtrykt i bl.a. Trends-analysen og i en artikel i Markedsføring først på året, ser dog ud til at være tomme.
Dagbladenes AnnonceIndex peger på fremgang for dagbladene, og i MAX flyttes der ikke rundt på fordelingen mellem print og elektroniske medier.
Kigger man på dagbladenes 50 største annoncører i første kvartal af 1998, 1999 og i år, så er forbruget nu på niveau med 1998, der var et særdeles godt år. Usikkerheden omkring annonceoverenskomsten fik forbruget til at dykke i 1999.
Og det er ikke de såkaldte dot.com annoncører, der redder dagbladene. Godt nok har World Online været stor i den første del af året, men herudover er det annoncører som Øresundsforbindelsen, Kvickly, Telia og Fiat, der har skruet op for blusset.
Jyllands-Postens markedsdirektør Svenn Dam ser da heller ikke specielt negativt på situationen.
– Konkurrencen er hård både mellem mediegrupper og internt i mediegrupper, og vi bliver da presset i forhandlingerne. Men jeg synes, vi har haft en mere kvalificeret dialog med mediebureauerne og annoncørerne i år, og der er ingenting i tallene, der tyder på, at der er en flugt fra dagbladene, siger Svenn Dam.