Den store legetøjskæde TOP-TOY, der er moderskabet bag BR og Toy’s R Us, erstatter OMD med IUM som mediabureau, skrev vi tidligere på dagen. Det er en sandhed med mange modifikationer.

– Vi har haft og har stadig et fremragende samarbejde med TOP TOY, siger Thomas Bertelsen, adm. direktør i mediabureauet OMD. ”Vi hjælper TOP TOY med brand-kommunikationen, mens IUM hjælper til med retail-kommunikationen.

Samarbejdet med OMD har eksisteret siden 2007, hvor OMD erobrede kunden i en pitch med Mediacom og Carat, og det samarbejde TOP TOY ingen planer om at ændre:

– Nej, vi er rigtig godt tilfredse med OMD som mediabureau. Men misforståelsen skyldes måske, at vi i TOP-TOY opererer med flere marketingfunktioner, og mit ansvar er på brand marketing kommunikationen, hvor vi kommunikerer på vegne af en række store brands som fx legetøjsproducenten Matels ”Barbie” plus en lang række andre brands, siger Thomas Bundgaard, brand marketing manager hos TOP-TOY.

Dermed er det slået fast, at OMD og IUM begge er mediabureauer for TOP-TOY, men med ansvar for hver sin marketingfunktion.