Erhvervslederne er dødtrætte af at vente på statsministerens vækststartere, og kritiserer regeringen for fine ord uden handling. Erhvervslivet skriger på vækstinitiativer, og statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale stiller ikke deres sult. For selvom statsministeren gentog ordet ”vækst” hele 20 gange, så havde han ikke nogle konkrete politiske tiltag i godteposen. Og det er man godt trætte af i erhvervslivet.
I virksomheden Foss, der er førende inden for analyseredskaber til den globale fødevareindustri, vil adm. direktør Peter Foss gerne se positivt på, at Lars Løkke sætter fokus på, at vækst og velstand kommer fra private virksomheder.
– Men der kan kun være politiske grunde til, at der ikke er kommet gang i vækstinitiativerne nu. Med en erhvervsmands øjne skal der til at ske noget. Jeg har et naivt ønske om, at tempoet for at gøre noget konkret sættes i vejret. Der er en ingen saglige argumenter for at lade være, siger han.
Børsen side 22-26.