Vendingen på det danske arbejdsmarked er i gang, lyder signalet fra landes store virksomheder. 31 måneders ørkenvandring på det danske arbejdsmarked er slut.
Landets store virksomheder står i følge en ny konjunkturundersøgelse fra Greens Analyseinstitut klar til at ansætte nye medarbejdere og dermed udnytte opsvinget i den danske og internationale økonomi.
Ifølge undersøgelsen, som 786 danske topchefer har deltaget i, vil 35 pct. af landets virksomheder ansætte nye medarbejdere i de kommende seks måneder, mens kun 15 pct. planlægger at skære ned. Sidst de danske topchefer så lige så lyst på fremtiden, var under højkonjunkturen i slutningen af 2007 inden finanskrisen.