Cheferne for S&P 500-selskaberne, der er de største 500 børsnoterede selskaber i USA, steg sidste år i løn med gennemsnitlig 8,8 pct. til 10,5 mio. dollar (ca. 58 mio. kr.), hvilket er drevet af et kraftigt stigende aktiemarked.

Det skriver Associated Press, der pointerer, at det er fjerde år i træk, at cheflønningerne steg efter et fald i forbindelse med finanskrisen.

Den gennemsnitlige lønpakke for cheferne er i perioden siden finanskrisen steget med 50 pct., hvor en administrerende direktør for et af S&P 500-selskaberne nu i gennemsnit tjener 257 gange så meget som den gennemsnitlige medarbejder.

AP/aktiefokus.dk