Topcheferne i de danske virksomheder tvivler på regeringens løfte om at øge udbuddet af arbejdskraft med 20.000 personer.
Det skulle ifølge regeringsgrundlaget ske gennem de trepartsforhandlinger med arbejdsgivere og lønmodtagere, som netop skal til at gå i gang. Men i en måling, som Greens har lavet for Børsen, sår erhvervslivet nu tvivl om planens chancer for at lykkes.
Blandt de 664 topchefer, som har deltaget i undersøgelsen, afviser 58,2 pct., at det vil lykkes at skaffe 20.000 nye job gennem trepartsforhandlingerne.
Også regeringens evne til at løfte arbejdskraften gennem aktivering, fleksjob, aktivering, kontanthjælp og andet møder rynkede bryn fra topcheferne, hvor 52,9 pct. svarer nej til, at det vil kunne løfte arbejdskraften med 28.000 personer.
Børsen