Efter en uheldig sag, hvor en video om Topdanmark’s personalepolitik underforstået indgik i en aftale om , at Topdanmark kunne få adgang til gratis reklame på landsdækkende tv ved at videoen indgik i en udsendelse på TvDanmark 2, melder Topdanmark nu ud, at det ikke vil ske igen.
– Vi har allerede en politik om, at vi ikke deltager i den slags aftaler, fordi vi skelner skarpt mellem betalt og ikke-betalt kommunikation. Men i dette tilfælde er der sket en fejl i vores organisation, siger kommunikationschef Steffen Hedegaard til Berlingske Tidende.
Tømmermændene er opstået fordi Topdanmark har haft indgået en aftale med et produktionsselskab, der gik ud på, at Topdanmark for omkring 100.000 kr. fik lavet en video af Kontinent Film, der har en aftale med Kanstrup Commercial – der er en af leverandørerne til TvDanmark 2.