Toplederne i dansk erhvervsliv er så fokuserede på at undgå reallønsfremgang for LO-arbejderne under overenskomstforhandlingerne, at de gerne risikerer en storkonflikt for at presse lønmodtagerne til at opgive krav om fremgang i reallønnen. Det er den klare melding i en rundspørge, Berlingske Research har foretaget blandt 285 topledere i de største danske virksomheder. Her svarer 77 pct., at går de igangværende overenskomstforhandlinger mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening i hårdknude på spørgsmålet om løn, skal arbejdsgivernes forhandlere stå fast, for det er værd at »risikere en storkonflikt for at undgå fordyrende reallønsfremgang«. Fagbevægelsen er stærkt uforstående over for topledernes »sabelraslen«.
– Det er beklageligt, hvis arbejdsgiverne er så konfliktsøgende, for som udgangspunkt er det helt rimelige krav, vi er kommet med, når vi vil fastholde og udvikle reallønnen, siger LO-formand, Harald Børsting.
Berlingske Business side 4-5.