Super Bowl er som bekendt blandt verdens største mediebegivenheder og har udviklet sig til et veritabelt reklame-cirkus, hvor 30 sekunders reklame under tv-udsendelsen koster i omegnen af 22 mio. kroner.
En dyr fornøjelse vil de fleste nok mene, og spørger man til effekten, så vil der sikkert være ligeså mange meninger, som der er tv-seere.
Men softwarevirksomheden Adobe, som de senere år har bejlet kraftigt til marketing, har under dette års Super Bowl forsøgt sig på at finde i hvert fald en del af svaret.
De fleste har sikkert læst eller hørt om Oreos efterhånden legendariske tweet, hvor man under sidste års Super Bowl-finale under en strømafbrydelse tweetede de nu berømte ord: ”You can still dunk in the dark”.
War-rooming
Siden har Oreo været forbillede for fænomenet ”war-rooming”, hvor brands organiserer sig med flere beslutningstagere til at tage bestik af og øjeblikkeligt reagere på situationer, der opstår under større begivenheder.
Stærkt inspireret af Oreo havde Adobe, ligesom et hav af andre annoncører, rustet sig til tænderne med deres eget ”war room” i søndags. Men i modsætning til andre annoncører, som havde etableret deres egne ”war rooms” med henblik på at opfange de ”smuttere”, der måtte opstå undervejs, prøvede Adobe i stedet på at opfange omtalen af de tv-annoncører, som havde spenderet en formue på at være en del af den store begivenhed.
Ifølge analysen har tv-reklamerne under Super Bowl været et underholdende samtaleemne, som for de annoncører, der befandt sig i reklameblokken, resulterede i seks gange så meget omtale, eller 1,4 mio. sociale ”mentions”, som er registeret på Twitter, Facebook og Instagram.
Analysen afslører desuden, at sammenligner man selvsamme annoncører med konkurrenter, som havde fravalgt tv-blokken, så har tv-reklamerne angiveligt genereret fire gange så meget omtale.
Nedenfor er angivet de tv-annoncører, som figurerede i reklameblokken under årets Super Bowl-finale og omfanget af omtale, som reklamerne har genereret på sociale medier.
Stigning
Omtale
Alle annoncører i gennemsnit
622 pct.
1.
474.823
Radio Shack
2.169 pct.
33.095
Anheuser-Busch
1.879 pct.
135.045
CarMax
1.765 pct.
8.103
Axe (Unilever)
1.275 pct.
21.045
Oikos (Dannon)
1.213 pct.
4.256
Chobani
953 pct.
7.306
Intuit
903 pct.
14.259
Tmobile
748 pct.
23.201
GoDaddv
726 pct.
21.356
Doritos (Frito Lay)
677 pct.
122.045
Snickers (Mars)
580 pct.
102.783
Squareplace
538 pct.
5.460
Pepsi
488 pct.
101.085
Heinz
390 pct.
9.234
SodaStream
385 pct.
1.051
H&M
381 pct.
40.251
Bank of A merica
357 pct.
8.245
Cheerios (General Mills)
356 pct.
59.034
Beats Audio
327 pct.
2.104
Wonderful Pistachios (Roll)
312 pct.
3.345
Coca-Cola
307 pct.
169.013
Audi of America (VW)
287 pct.
101.045
Paramount Pictures (Transformers)
266 pct.
27.900
Ford
240 pct.
164.300
Kia
230 pct.
59.034
Hyundai
211 pct.
15.678
Jaguar
210 pct.
25.067
Chevrolet (GM)
178 pct.
150.061
Butterfinger (Nestle)
165 pct.
7.201
M&Ms
155 pct.
15.021
Volkswagen
142 pct.
18.200
Kilde: Adobe Digital Index.