“Toyota skærer ned på tv og satser mere på nettet” skriver Markedsføring på forsiden i denne uge. Og det japanske kvalitets-mærke er allerede på banen, i første omgang med en ny hjemmeside.
Den er et resultat af et europæisk samarbejde, skabt ud fra online- og kvalitative brugerundersøgelser på de lokale markeder, herunder også Danmark.
Forgængeren var problematisk: Meget information og små billeder på siderne, ledsaget af en utilstrækkelig udnyttelse af pc-skærmformatet. Nu har www.toyota.dk et design i rene linjer, der via vertikale, grå kanter indrammer skærmen og dermed omkranser indholdet, så budskaberne fremstår roligt og overskueligt.
Menu-strukturen er – i modsætning til tidligere – blevet overskuelig med de fem kerneområder for Toyota: Biler, Service, Teknologi, Miljø og Om Toyota. Specielt har der været fokus på at optimere adgang og videre navigation under afsnittet Biler. Fair nok, kan man sige.
Lanceringen af siden er 1. fase i en løbende optimering af den nye hjemmeside, udviklingsarbejdet under 2. fase er allerede i gang.
peng