142 pct. i orden. Således lyder en overskrift i det nye nummer af Motor. Artiklen handler om en meget stor loyalitets-analyse (over 2000 interviews), Loyalty Group har udført over alle bil-mærker i Danmark, og overskriften er en slet skjult hentydning til Toyotas reklame-univers, hvor det hævdes, at Toyota er 112 pct. i orden.
Når man spørger til kundernes oplevelse af mærket i form af oplevelsen på værkstedet, så ligger Toyota faktisk 42 pct. over gennemsnittet, og det placerer mærket markant bedre end alle andre konkurrenter.
Loyaliteten vurderes på tre parametre: selve bilen, der vægter med 50 pct., værkstedet og forhandleren, som hver vægter med 25 pct. Hvad angår selve bilen ligger Toyota ikke i top, men den klarer sig dog godt nok til, at den sammen med scoren på værkstedet og forhandleren får tildelt æren at have Danmarks mest tilfredse kunder.
I den anden ende af skalaen finder man Fiat og Renault, som således får tørre tæsk af deres kunder. fin