Det kan blive et problem for køberne af en trådløs dørklokke fra L-Team, at firmaets klokker er blevet så populære.
Klokkerne har nemlig en rækkevidde på 200 meter og er fra fabrikken indstillede på samme frekvens. Det kan betyde en masse forstyrrelser i boligområder, hvor flere har ens dørklokker. Det skriver Jyllands-Posten.
Der står i brugsanvisningen, hvordan man skifter frekvens, men det opdager mange brugere ikke. Derfor mener foreningen Aktive Forbrugere, at der er tale om en produktionsfejl, og råder alle, der har problemer med de trådløse klokker, til at returnere dem.
L-Teams direktør, Klavs Larsen, mener ikke, at der er fejl i produktet. Køberne bør blot læse brugsanvisningen. L-team sælger cirka 100.000 trådløse dørklokker om året.
ac