I dag anses Marcus Sheridan for en af verdens førende content marketing-eksperter, men for blot seks år siden, så hans omdømme noget anderledes ud.

Vi er tilbage i 2008, og finanskrisen havde bidt sig fast. En af de utallige virksomheder, der var ved at gå nedenom og hjem, var en lille pool-installationsvirksomhed River Pools & Spas i Virginia, USA. Virksomheden var pisket til at generere mere salg, og derfor også mange flere leads for at redde den druknende virksomhed. Men marketingbudgettet var svundet ind på grund af den trængte økonomi.

Det var i 2008, ejeren Marcus Sheridan fik en idé, der viste sig ikke blot at være effektiv, men som skulle ende med at gøre virksomheden til USA’s største indenfor pool- og spa-branchen.

De spørger, du svarer

De spørger, du svarer. Så enkelt var filosofien, der ændrede alt for Marcus Sheridan og hans virksomhed.

Alle de spørgsmål, han nogensinde var blevet stillet omkring pools, skrev han ned og begyndte at lave hvert spørgsmål til et blogindlæg på virksomhedens hjemmeside, hvor han ærligt, grundigt og gennemskueligt svarede.

Strategien endte med at redde virksomheden, da den skabte en enorm mængde af trafik til hjemmesiden fra søgemaskinerne, hvilket i sagens natur førte til leads og salg. Fordi blogindlæggene var relevante og indeholdt præcis den information, kunderne ønskede.

Med blogindlæggene lykkedes det Marcus Sheridan at komme i kontakt med potentielle kunder meget tidligt i købsbeslutningsprocessen, hvor de selv begyndte deres informationssøgning på internettet. Og ifølge Marcus Sheridan er den strategi den eneste vej frem for virksomheder, der vil have succes i dag.

– Du kan ikke længere nøjes med at anvende traditionelle markedsføringsmetoder. Hvorfor? Simpelthen fordi vi lever i en anderledes verden med en helt ny type forbrugere.

– Den teknologiske tidsalder har bragt en mangfoldighed af digitale muligheder med sig, hvilket har ændret måden, vi shopper, køber og tager beslutninger. Kunder vil føle, at de selv har kontrol over deres købsbeslutninger.

– Derfor virker traditionel markedsføring ikke længere, da den groft sagt er ”tvunget” ned over kunden. Content marketing hjælper kunden. Det ligger der en markant forskel i, påpeger Marcus Sheridan.

At lytte er det bedste salgsredskab

Men er vejen til succes virkelig så simpel? Selvfølgelig er der en masse tekniske færdigheder som f.eks. optimering af lead-generering og konverteringsprocessen fra lead til kunde, men ifølge Marcus Sheridan er grundtanken bag content marketing ikke en kompliceret videnskab. Og spørger du ham om, hvad der skal til, for at content marketing er fantastisk, er svar meget klart.

– For mig er det som at spørge: Hvad gør undervisning fantastisk? Hvis du virkelig forstår, hvad content marketing burde handle om, så er det i bund og grund at lytte, kommunikere og lære fra sig, hvilket i sidste ende skal gøre, at du hjælper dine potentielle kunder med at løse deres problemer.

– Det er den ultimative måde at opbygge tillid på. Og når det bliver gjort rigtigt, er det verdens bedste salgsværktøj. Det lyder måske utroligt, men det er 100 pct. sandheden for dem, som virkelig har forstået, hvad fantastisk content marketing er.

Fejlen, mange CMO’s begår

Selvom man har forstået konceptet content marketing, er der dog stadig mange fundamentale fejl, virksomheder laver, når de begynder at arbejde med content marketing, mener Marcus Sheridan. F.eks. lader mange virksomheder deres marketingafdeling lave al deres content.

– Det skal ikke være et valg for dine ansatte, om de har lyst til at hjælpe med at producere indhold. Det er din marketing-afdelings opgave at facilitere jeres content, men det er især dine salg- og servicemedarbejdere, som er gode til at producere indhold, fordi det er dem, som taler med kunderne til daglig og dermed kender deres spørgsmål og problemer.

– Essensen for en CMO er at forstå, hvor dine medarbejderes styrker ligger i forhold til deres kommunikation- og undervisningsfærdigheder, og så lade dem producerede det indhold, der passer bedst til deres evner, slutter Marcus Sheridan.

Call to Action

Vil du høre mere om Marcus Sheridans erfaringer med content marketing, kan du opleve ham på Danmarks største content marketing-konference den 25.-26. september i København.

Her vil han bl.a. fortælle om, hvor hvordan du med content marketing bliver den førende i din industri, og hvordan du integrerer content marketing i din salgsproces.