I løbet af det sidste halve år har Movia været igennem et EU-udbud om nyt reklamebureau, og nu er vinderen fundet.

Bates Y&R er det nye bureau for de næste tre år. Det fremgår af en pressemeddelelse fra trafikselskabet.

Bates Y&R vandt konkurrencen qua en stærk forståelse af den kollektive trafik – Bates Y&R har tidligere arbejdet med DSB – og de digitale muligheder i markedsføringen af trafikselskabets produkter og informationstjenester samt et godt og erfarent team, lyder det i meddelelsen.

Det er samtidig ensbetydende med et farvel til reklamebureauet Bocca, som Movia i en årrække har haft ”et godt samarbejde med”, lyder det.

De tre prækvalificerede bureauer i finalen var Bocca, Bates Y&R samt Ogilvy. Det var et stærkt felt i finalen, men i sidste ende blev det altså Bates Y&R, der løb med sejren, lyder det fra trafikselskabet.