Ifølge den internationale presse er der nu tre seriøse bydere tilbage i spillet om den globale Grey-gruppe. Topchef og hovedaktionær Ed Meyer satte gruppen til salg før sommeren, og meget hurtigt blev WPP Groups Sir. Martin Sorrell nævnt. Hans problem var dog potentielle kundekonflikter, men de skulle være løst nu, og der ventes et bud på omkring 1,07 mia.. USD (ca. 6,3 mia. kr.).
Herudover ventes franske Havas at være blandt byderne sammen med det private amerikanske investerings-firma Hellman & Friedman. Sidstnævnte ventes også at have i omegnen af 1 mia. USD til handlen, mens Havas vurderes at være parat til at betale mere (1,2 mia. USD). men bureauet kan få problemer med Procter & Gamble, der er en af Greys store kunder og som fornylig har fyret Havas. fin
Kilde: Telegraph.co.uk + WARC