Clio Awards, der finder sted i Miami Beach, Florida, fra 18.-21.maj, har tre danske dommere i juryerne i år. Det er Michael Robert fra Robert, Boisen & Likeminded, der sidder i tv/radio-juryen, Stefan Treschow fra Moland Film, der skal dømme i film/teknik-kategorien og endelig Lars Bastholm fra Framfab, der sidder i internet-juryen.
I forbindelse med Clio-festivalen udpeges der også en “Advertiser of the Year” og det er allerede offentliggjort, at det bliver Anheuser-Busch, der markedsfører Budweiser og Bud Light.