Trine Kromann-Mikkelsen, 30 år, er udnævnt til bureauchef i Morsing PR. Trine Kromann-Mikkelsen, der kom til Morsing PR i juni 2005, indtræder i ledelsen af PR-bureauet i Hellerup.
Trine Kromann-Mikkelsen er uddannet cand.mag. i Public Relations fra RUC og har tre års erfaring som kommunikationsrådgiver og projektleder, ligesom hun har arbejdet med PR i en international bank i London. Gennem det seneste år har Trine Kromann-Mikkelsen arbejdet med danske og internationale kunder i Morsing PR.
– Med Trine Kromann-Mikkelsen udvides ledelsen af bureauet med en meget strategisk tænkende person, og derved imødekommer vi bureauets stigende efterspørgsel. Samtidig geares Morsing PR til yderligere vækst i PR-branchen, en proces Trine Kromann-Mikkelsen – med sin indsigt og dygtighed – kommer til at deltage aktivt i, siger administrerende direktør Finn Morsing. MSOL