Semiotikeren og forfatteren Umberto Eco har bl.a. beskæftiget sig med de mange forskellige fortolkninger, der kan eksistere i forbindelse med en meddelelse. Så jeg burde jo egentlig vide, at en tekst som Lisbeth Sindals kan opstå.
Men hvordan man kan misforstå vendinger som: Triumph forstår netop at udnytte det faktum, at der er meget mere på spil mellem afsender og modtager end selve kommunikationsudformningen/reklamen. Det er bl.a. det, der gør dem gode- hvordan man kan gøre disse ord til en påstand om, at foredragsholderen ikke brød sig om Triumph-reklamer, det går over min forstand.
Passagen handlede om det forhold, at selve den rationelle tekst: “frihed til at være den, du er“, ikke umiddelbart har noget med salg af trusser at gøre, på det rationelle plan, altså. Men ved at spille på underliggende budskaber, uudsagte ord afsender og modtager imellem, sker der meget mere mellem de to parter end blot simpel vare-overførsel. Man går som afsender ind og kommunikerer værdier som livskvalitet m.v. Og det er netop det, man bør gøre, når man sælger en vare – styrer man ikke denne uudtalte proces, ja, så gør modtageren det selv, med eventuelt negativt udfald til følge.
Det burde egentlig være indlysende og jeg har da egentlig også overvejet ikke at skrive det følgende, fordi det er så pinligt banalt, men alligevel – jeg lever af at rådgive virksomheder bl.a. vedrørende kommunikationsudformning. Det, det handler om for de virksomheder, det er at tjene penge. Min opgave er at rådgive korrekt i forbindelse med deres kommunikationsudformning, så de sælger nogle flere varer i sidste ende.
Alle ved, det går godt for Triumph og at deres kommunikationsudformning er mere end holdbar. At påstå noget andet, ville være at skyde sig selv i foden. Jeg har haft min virksomhed i 8 år. Hvis jeg gik rundt og fyrede sådanne dumheder af, havde jeg ikke overlevet én måned.