Siden midten af juni har seerne af Volvo Trucks-serien Reality Road kunnet følge med i, hvordan sangerinden Mapei, musikvideoinstruktør Liza Minou Morberg og chauffør Jens Karlsson har rejst igennem hele Europa, mens de optog scener til en musikvideo til Mapeis nye single.
Nummeret ”Million Ways to Live” er skrevet specielt til den ni dage lange rejse, og i dag går den færdige musikvideo i luften – til hovedpersonens store tilfredshed:
– Jeg elsker at rejse og møde nye mennesker og opleve nye kulturer. Det er det, som ”Million Ways to Live” handler om – at tage ud på vejene og opleve friheden. Den er det ultimative soundtrack til et roadtrip, siger hun.
Formålet med reality-serien har været at vise, hvor stærkt et serviceudbud Volvo Trucks har, samt naturligvis at skabe tv-underholdning, der appellerer til en bred målgruppe.
Frihed gennem hele Europa
Selve musikvideoen skulle derimod i højere grad fortælle historien om frihed, forklarer instruktøren Liza Minou Morberg.
Hun var selv med på truck-turen hele vejen ned gennem Europa, hvor der bl.a. blev optaget scener i med Mapei i Neuilly-sur-Marne lidt uden for Paris, foran det berømte mødested ”Warszawa Powisle” i Warszawa – og endda på hesteryg i Verona.
– Min vision for videoen var at fremhæve budskabet om frihed, der er indbegrebet af Mapeis sang. Det er tid til at pakke kufferten og tage ud på eventyr. Jeg håber, at seerne vil blive inspireret til at gøre det samme, når de ser videoen: give slip, have det sjovt og leve i nuet, siger Liza Minou Morberg.
Sangerinden Mapei er svensk/amerikansk, født på Rhode Island i USA, og har i en årrække boet skiftevis i USA og Sverige.
Sangen ”Million Ways to Live” udgives samtidigt med hendes kommende album til efteråret.
Se den færdige musikvideo her – efterfulgt af en ”Making of…”