The True Awards slogan ”Svær at Vinde – Værd at Vinde” passer igen i år godt på årets udgave af den eftertragtede pris, som uddeles til oktober.
Storjuryen, som består af en person fra hver af de virksomheder, der har indstillet film, har i år vurderet 190 indsendte bidrag til konkurrencen, og meldingen lyder, at konkurrencen har været hård igen i år – særlig i hovedkategorierne.
I kategorien Bedste Film – TV og Biograf konkurrerede 46 film, og storjuryen har her sendt 13 film videre til finalen.
I kategorien Bedste Film – Online var 30 film indstillet – 11 er gået videre.
Og kategorien Bedste Filmkampagne blev 8 ud af 17 film stemt videre til kåringsjuryen, som er samlet lige nu for at finde frem til de endelige vindere af årets True Award-priser i de 11 kategorier – fire film-kategorier og syv såkaldte håndværkskategorier.
Skrædderen dominerer
Et kig på årets shortliste afslører – måske ikke overraskende – at &Co og Bacons film for Bestseller-brandet Jack & Jones med skuespilleren Christopher Walken i front.
Og samlet set er det da også &Co og Bacon, der løber med langt de fleste finalepladser på henholdsvis bureau- og produktionssiden, omend begge parter – det skal retfærdigvis næsvnes – også er nomineret for andre arbejder.
Når det gælder reklamebureauerne, har &Co fået ikke færre end 21 finalepladser, mens Bacon har fået 26 finalepladser.
De bedste danske reklamefilm 2014 – du kan se alle de shortlistede film på The True Award-sitet her – hædres og fejres fredag den 24. oktober.
De fem mest shortlistede reklamebureauer
– &Co – 21
– TBWA – 5
– Liquidminds – 4
– Very – 4
– Brandhouse – 3
De fem mest shortlistede produktionsselskaber
– Bacon – 26
– &Co Productions – 11
– M2 Film – 6
– Spoiled Productions – 6
– B-Reel – 6