Mens medier og kommentatorer slås om validiteten af meningsmålingerne, har Infomedia set på, hvordan anvendelsen af hastags (#) udvikler sig under det amerikanske valg.

Kort sagt: Hvem vinder kampen om hashtags? Og det gør Donald Trump, når vi snakker kvantitet, mens Hillary Clinton vinder kvalitativt, altså indflydelse.

Hvorfor kigge på hashtags?

– Fordi det interessante ved den amerikanske valgkamp på sociale medier er, at hvert enkelt hashtag indeholder så meget information. De mange informative hashtags har holdt debatten kørende og fået endnu flere til at deltage på tværs af medier og hashtags, siger Catharina Persson, Senior Insights Advisor på Social Media.

Hvad ved vi om Donald Trump?

– Det er især Trumps tilhængere, der har været stærke til at opsummere begivenheder og holde debatten og støtten kørende. Via ét hashtag kan de klart melde ud, hvilke mærkesager de går ind for, og hvorfor den anden kandidat er uegnet. 

Data siger: 14 af de 25 mest anvendte hashtags, der er brugt i forbindelse med præsidentvalget, er i Trumps favør. Kun seks er i Hillarys, og resten er neutrale og omhandler begivenheder som debataftenerne.

Make America Great Again fungerer godt på SoMe

Det får dig til at tænke?

– Der, hvor Trump virkelig har vundet stort, er at have et let håndgribeligt slogan, som hans vælgere forstår. Make America Great Again eller #MAGA indkapsler hans overordnede besked og fungerer godt på sociale medier, fortsætter Catharina Persson.

– Hillarys officielle slogan Stronger Together figurerer slet ikke på top 25. Det fæstner sig ikke på nethinden, og selvom det er knyttet til et sæt værdier, så er det ikke universelt for hele hendes valgkamp. Trump og hans følgere vinder uden tvivl kampen om hashtags på social.

Kig lidt bredere på SoMe?

– Trump høster mange flere omtaler på sociale medier end Hillary. Det skyldes flere ting. Hans egne kanaler har 34 pct. flere følgere end Hillary på tværs af Facebook, Twitter og Instagram, men det er også tydeligt, at Trumps supportere er mere synlige og bedre til at samle sig via dedikerede hashtags, memes og særlige grupper.

Hvad med de mange skandaler?

– De mange kontroverser, der har omhandlet Trump, er som skabt til sociale medier. De har dels givet grund til forargelse og ironiske tiltag fra Trumps modstandere, men det har affødt, at hans supportere har råbt endnu højere – positivt om Trump og negativt om Hillary, slutter Catharina Persson.

Svingstater afgør kapløbet, ikke det absolutte antal stemmer

Kampen om de sociale medier og hashtags siger dog ikke noget om hvem, der vinder valget. Det er antal valgmænd, der afgør valget, og det magiske tal er 270, fordi der er 538 valgmænd.

Da det er i svingstaterne, valgtes reelt afgøres, hjælper de mange nationale meningsmålinger altså ikke til at spå om sejren. Svingstater denne gang er fx Florida, Ohio, Nevada, Colorado, New Hampshire og Missouri.

Her er lidt data fra den seneste måned:

  • Trump har 76 pct. af omtalen på de sociale medier. Clinton 24 pct.
  • #LockHerUp, #HillarysEmails og #NeverHillary er de tre hashtags, der har peaket mest den seneste måned.
  • #Trump er dog klart det mest udbredte.
  • #NeverHillary har ligget over #NeverTrump gennem hele valgkampen i antal omtaler og antal engagement (kommentarer).
  • Men #NeverTrump har opnået et reach på 54 milliarder, mens #NeverHillary ”kun” har et reach på 17 milliarder.

Læs mere om Infomedias medieovervågning her