Efterhånden som de dårlige nyheder væltede ned over Tryg i løbet af 2010, opstod der en klar og udtalt forventning om, at Stine Bosse skruede ned for sine udenoms-aktiviteter og op for engagementet i Tryg.
Det erkender bestyrelsesformand i forsikringskoncernen, Mikael Olufsen, skriver dagbladet Børsen. Han forklarer, at bestyrelsen løbende har haft en dialog med Stine Bosse om omfanget af hendes aktiviteter ved siden af jobbet.
– Det har der også været i det år, der er gået. Når virksomheden har et dårligt år, hvad Tryg har haft i 2010, så er det naturligt, at der skal fokuseres mere på den daglige drift, og det har Stine Bosse vidst, for det er et led i den åbne dialog, siger Mikael Olufsen.
Børsen.dk