Tryg sælger nu sin finske forretning fra til konkurrenten If for 15 mio. euro eller 111 mio. kr. Samtidig indgår forsikringsselskabet en ny partneraftale med Nordea. Det meddeler Tryg til fondsbørsen tirsdag morgen. Den finske forretning udgør bare 3 pct. af Trygs forsikringsportefølje, og divisionen havde præmieindtægter for omkring 84 mio. euro i 2011.
Der er 155.000 kunder i den finske del af Tryg, som dermed har en markedsandel på 2 pct. De cirka 200 Tryg-medarbejdere vil blive overført til If med salget, når det forventes endeligt afsluttet i løbet af foråret 2013.
Børsen