Det blev OMD, der løb med sejren i konkurrencen om Tryg Vestas nordiske budget. Bureauet har hidtil stået for budgettet i Danmark men får altså nu også ansvaret for Norge.
I finalen stod valget mellem OMD og Starcom i Norge, der hidtil har haft budgettet deroppe. Oprindeligt screenede Tryg Vesta seks bureauer og valgte tre ud til en finalerunde. Men Carat trak sig, fordi man ikke fandt konkurrencebetingelserne fair, så i realiteten har valget stået mellem OMD og Starcom.
Samlingen af mediebudgettet kommer dog ikke til at få synlighed i markedet.
– Vi bevarer mærkerne og markedsfører dem hver for sig ud fra de markedsmæssige betragtninger, vi hidtil har anlagt. Men på de indre linjer forventer vi synergier og besparelser gennem bl.a. fælles rapportering og fælles kontaktpersoner. Ved kun at have et bureau får vi langt større mulighed for at benchmarke og overføre erfaringer, siger Allan Frederiksen fra Tryg. fin