Danmarks største forsikringsselskab er det eneste danske selskab, der går tilbage i en loyalitetsundersøgelse, som den europæisk analysevirksomhed EPSI har lavet.
Det skriver Berlingske Business.
Store prisstigninger og fokus på aktionærerne indført af den nuværende adm. direktør Morten Hübbe kan være en af forklaringerne, lyder det ifølge ekspert i kunderelationer Mikkel Korntved fra Loyalty Group.
– Uden øvrig sammenligning kunne det lyde lidt som Eivind Kolding i Danske Bank. Der kommer en ny mand til, og han varsler nogle initiativer, som klart har en interesse for aktionærerne. Og det er klart, at hvis man har for ensidigt fokus på sine ejere, sker det ofte på bekostning af kunderne, siger han til avisen.
Berlingske Business