For 13. år i træk har Forbruger-Kontakt fået Gallup til at undersøge hvor
vidt tryksagsreklamer virker. Gallup CAPIbus har interviewet 1041 personer
over 15 år. Resultatet er at 70% foretrækker af blive informeret om
varetilbud via tryksagsreklamer. 39% foretrækker selve
forretningen, 39% annoncer i gratis aviser, 12% i dagblade og 4% reklamer i
TV.
På spørgsmålet om det er spild af penge at benytte sig af tilbudsaviser,
kataloger osv. svarer 67% at de hjælper dem til at få ideer, 74% siger at
det gør det muligt at købe billigere ind, 19% siger de burde forbydes og 51%
siger at det er spild af forbrugernes penge. Til sammenligning er der vist
omkring 10% der har et “nej-tak” til reklamer – men det er i vækst.
Det er især kvinder mellem 25 og 39 år og husstande med middelindkomst der er positive.
Generelt kan det siges, at hver husstand i gennemsnit får 15 adresseløse
Tryksager pr. uge, til sammenligning med 1990 hvor gennemsnittet lå på 7. Det er dog
også det mest almindelige, at ikke alting læses.
Men da det stadig er kvinderne der køber ind, er det da interessant at se at
82% af husmødrene får goder ideer gennem de trykte reklamer. ls