Endnu engang viser Tuborg, at de mener det seriøst, når de siger, at de “gør noget ved musikken”. I en ny international satsning, forsøger man i samarbejde med Pitchfork Media at ramme fansene lige i hjertet og lade dem dele deres oplevelser med resten af verden.

Til det formål har Tuborg etableret et såkaldt team af “MusicHunters”, som består af folk fra hele verden. De såkaldte “MusicHunters” har således ansøgt om at blive en del af teamet via sociale medier og har så efterfølgende kunne smykke sig med adgang til koncerter, festivaler og oplevelser back-stage, som musik-fans normalvis kun drømmer om.

En del af pakken er selvfølgelig, at Tuborgs MusicHunters dokumenterer og deler deres gøren og laden på sociale medier som YouTube, Twitter, Vine og Instagram. Og vil man have et overblik over det hele, kan man gå ind på MusicHunters’ hjemmeside og få sin nysgerrighed stillet.

Her kan man fx få et indblik i, hvilke ritualer The Nationals har før deres koncerter, rapperen Danny Browns teori om dyrt tøj samt møde funk-legenden Niles Rodgers, som fortæller om sit samarbejde med kunstnere som Chic, David Bowie og Daft Punk.

Tuborgs internationale marketingdirektør Nicola Weiss fastslår, at musik betyder alt for Tuborg.

– Vi har været involveret i musik i årevis – og ikke kun på berømte festivaler – men vi har støttet musik helt ned til den “ene fyr med sin guitar”, som slår tonen an i overfyldt bar, siger hun og tilføjer, at det er, hvad  MusicHunters handler om: at få musikken helt ind under huden – og få fansenes hjerter til at banke for musikken.

-Derfor er vi på udkig efter musik-jægere, som ikke alene kan fortælle gode historier. Men også mennesker, som har evnen til at kunne forudsige, hvem der bliver den næste store kunstner inden for musikken, siger Weiss.

En af dem, er eksempelvis Luka fra Serbien, som tidligere på sommeren var back-stage på årets Roskilde Festival, hvorfra han delte sine oplevelser og interviews af kunstnerne med resten af verden.

Tuborg vil fortsætte med at rekruttere MusicHunters – og folk med interesse i at blive en del af teamet, kan ansøge via MusicHunters hjemmeside.

Se Lukas interview af The National på årets Roskilde Festival her.