Gennem en organisations-ændring vil Tulip ruste sig til at stå stærkere i forhold til dagligvarehandlen. Et af de konkrete nye initiativer kunne man læse om i en stillingsannonce i Jyllands-Posten i søndags. Her søger Tulip en “Brand marketingchef”, der bliver ansvarlig for en “Brand marketing” afdeling med 8 medarbejdere.
Hjemmemarkedsdirektør Kasper Lenbroch fortæller, at der er tale om en nyoprettet stilling, der skal medvirke til at øge Tulips fokus på forbrugerne – både i form af kommunikation og innovation.
Tulip er en del af Danish Crown, der et af Europas største slagterier. Tulip står for markedsføringen af forædlede varer i form af mærker som Mou, Gøl, Steff Houlberg, Den Grønne Slagter og Danish Prime – og selvfølgelig Tulip. fin