Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Klaus Bondam (Rad.), vil have bilerne væk fra brogaderne i København. Det forslag får nu opbakning af turismeorganisationen Wonderful Copenhagen.
– Det er bestemt en god idé at være visionær og innovativ. Det er en nødvendighed at se på trafikudviklingen i en storby. Det må ikke gå ud over næringslivet, og man skal kunne komme
ind med varerne, og det ser sådan ud i forslaget, siger kommunikationschef i Wonderful Copenhagen Marie Scott Poulsen.
Klaus Bondams forslag ser desuden ud til at kunne samle flertal i Københavns Borgerrepræsentation. Med brogaderne menes der i første omgang Nørrebrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade.
ac