Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at beskæftigelsen stiger med 15.000 personer i både 2014 og 2015. Der er udsigt til mere normale vækstrater og en stigning i beskæftigelsen herhjemme i både 2014 og 2015, lyder det i en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Efter en BNP-vækst i 2013 på 0,4 procent forventes væksten at stige til 1,4 procent i år og til godt to procent i 2015. Ifølge prognosen er der en forventning om, at beskæftigelsen herhjemme vil stige med 15.000 personer i både 2014 og 2015.

Slår stemningsskiftet hårdere igennem på forbrugs- og investeringslysten, kan der dog komme meget mere gang i dansk økonomi, hvilket vil have en positiv effekt på arbejdsmarkedet, lyder det.

/ritzau/