Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget, som vi sagde i gamle dage før islamismens udbredelse fra Gedser til Skagen. I dag vil det virke upassende at tage profetens navn i sin mund på den måde, men lad os gøre det endnu en gang, for talemåden passer til Markedsførings nr. 16’s tophistorie om Mutti – den ægte dagbladsketchup. Når FMCG (hurtigtflyttende konsumgods) ikke vil komme til dagbladene, må disse headhunte annoncørerne med det formål at dokumentere, at mediet virker. Det skulle undre meget, om der ikke kan måles en positiv effekt af Mutti-propagandaen – men den berømte ketchupeffekt er måske ikke den mest ønskværdige, thi også indenfor reklamens skønne fiduskunster skal man ikke banke så meget på flasken, at man mister kontrollen med doseringen.
Ketchup forbinder vi med USA. Heinz er i klasse med Coca-Cola i kategorien mest beundrede og internationalt udbredte mærker. Heinz er osse ”the real thing”. Så har vi det forholdsvis stærke lokale Beauvais (Orkla), som nok mere er Jolly end Pepsi. Det er premiumkategorien. Og så kommer Mutti med et mediespring, udtænkt og iscenesat af JP/Politikens Hus. En tredje spiller i tomatsuperligaen er på banen.
Vi kulturradikalister er vokset op med et tvetydigt forhold til krydret tomatsovs på flaske til smagløse amerikanere. Der gik gysere om amerikanske turister, der på en fin frokostrestaurant havde forlangt Heinz og spoleret de ædle stykker dansk kulinarisk kunsthåndværk. Den tætte forbindelse mellem pølsevognene og den søde, røde masse, som ofte var blandet op med æblepulp, var en yderligere årsag til at foragte og forsage ketchup.
På den anden side sagde vores sunde sans os, at en gang bixemad forskønnes af et skvæt Heinz og fuldendes med et dash Worchestersauce, så det kunne ske, at vi kom i direkte berøring med stoffet.
Men nu er det Mutti. Vi har med et trylleslag fået en euro-ketchup, baseret på de fineste traditioner. Distributionen er i orden, salget kan begynde. E neste påvirkning er dagblade. Nu skal det briste eller bære. Respekten for helsideannoncen som den ultimative reklameform skal genfødes. Mens vi ser frem til de videnskabeligt baserede resultater kan vi på HYPERLINK “http://www.mutti-parma.com” www.mutti-parma.com besøge fabrikken med den overbevisende baseline: ”Dal 1899 solo pomidoro. Per passione”. Selveste Francesco Mutti er CEO. Se, det er klasse. Både hr. Heinz og hr. Bovæ er under mulde, hvorimod vor næsten-landsmand Francesco forvalter slægtens arv. Mutti forarbejder 100.000 tons pomidoro pro anno. Dobbelt og tredobbelt koncentrat er Muttis kernekompetence. Og så i Parma, skinkernes skatkammer.
Som den first moving avantgardeforbruger, jeg gerne vil se mig selv som, kendte jeg Mutti i forvejen. Vi har altid tomatkoncentrat af dette mærke i huset og glæder os over de to gyldne løver, der findes i bomærket. Desuden kan Le Verdurine, salsina di pomodoro con verdure fresche med 21 % urter på tube anbefales, Mutti har et bredt og begejstret udvalg af tomatiseringsprodukter, som man kan læse om på hjemmesiden.
Hvorfra kendte jeg så Mutti, når der aldrig havde været en annonce? Jo, i Fiskerihavnsgade ved H. C. Ørstedsværket i Københavns Sydhavn ligger det autentiske Ello Supermercado, et stykke Italien vis a vis butikscentret Fisketorvet. Valget er dit. Vin, ost, skinke, pasta, pesto og de herligste grillerede artiskokker i olie. Her har man kunnet købe Mutti i årevis.
Mutti’s ketchup med krydderurter (og sukker) havde jeg hidtil styret uden om. Men da jeg havde set den første helside i Politiken, som fortalte firmaets historie, var jeg solgt. En enkelt eksponering i Irma, og salget var sikret. Jeg måtte ha’ min Mutti Ketchup fra Parma. Morsomme annoncer har min sympati, og jeg overfører den gerne til produktet. Propaganda McCann’s helsider var virkelig vellykkede; jeg er næppe den eneste, som foretager genkøb og prøver andre Mutti-variationer.
Ernæringsvidenskaben er på vores side. Tomaten tillægges væsentlige sygdomsforebyggende egenskaber, oplyser Den S tore Danske Encyklopædi. Tomater er rige på A- og C-vitamin, flere B-vitaminer, jern, zink samt en række carotenoider, hvoraf især lycopen menes at kunne forebygge en række kræftformer. Personer, der spiser mange tomater, både rå, kogte og tørrede og i form af puré og ketchup, har en væsentlig lavere forekomst af kræft, især i prostata, lunger samt mavesæk, tyk- og endetarm, spiserør og bryst. Man kan altså betragte Mutti som en slags naturmedicin, der – som det også antydes i en af annoncerne – kan drikkes direkte fra flasken. De mere avancerede vil kombinere det nyttige med det muntre, hælde halvdelen af ketchuppen ud og tynde op med vodka. Bloody Mutti, per favore.