Der skal fyres i alt fire medarbejdere på TV 2/Fyn i Odense, som er en af TV 2-systemets otte regionale stationer.
Stationen skal nemlig spare 2,2 millioner kroner på næste års budget, hvilket fik ledelsen til at bebude seks afskedigelser. Forhandlinger mellem ledelse og Dansk Journalistforbunds tillidsrepræsentant om at finde alternative muligheder til fyringerne er nu afsluttet, og det betyder, at der skal skæres 3½ stilling væk. Reelt sker det ved at afskedige fire personer. cnb