Verdens største hjemmeside for dating match.com vil, efter et netop indgået strategisk partnerskab, fremover høre hjemme på TV 2’s fortsat voksende internetportal.
Det betyder, at dating-hungrende danskere via match.tv2.dk vil kunne søge i en database med profiler af mere end 20 millioner medlemmer fra store dele af verden.
For TV 2 betyder partnerskabet, foruden den ekstra trafik på tv2.dk, at mediehuset har mulighed for at sælge bannere på hele platformen.
– Vi er overbevist om, at partnerskabet vil blive til gavn for både TV 2 og Match.com, siger konstitueret salgsdirektør for TV 2 NET, Jacob Zeeberg.
Fra match.com lyder det:
– TV 2’s rækkevidde og evne til hver dag at nå ud til en stor del af de danske husstande i kombination med match.com’s platform for online-dating er et “perfekt match”. Vores håb og målsætning er, at dette samarbejde vil skabe en stærk, tydelig og langsigtet lederposition for det danske match.com-netværk, siger international vice præsident Johan Siwers, match.com.
sm