Konkurrenterne fra Viasat og SBS har råbt konkurrenceforvridning og anlagt sager for at få medhold i påstanden, men nu reagerer TV 2’s ledelse offensivt ved at bede om mere hjælp fra politikkerne. Det er brugerbetalingen på 20-25 mio. kr., der er stillet tv-koncernen i udsigt fra 2012, TV 2’s ledelse ønsker fremrykket til 2011.
– Økonomien for hovedkanalen forværres år for år, siger Merete Eldrup i overensstemmelse med sandheden og ønsker tilladelse til at bryde film op i reklameblokke og sende indslag med ”skjult” reklame.
– Hvis de andre må, hvorfor må vi så ikke,” siger bestyrelsesformand Lars Liebst.
Medieforsker Frands Mortensen, der om nogen har specialiseret sig i TV 2, undrer sig. Han mener, at hvis politikkerne overvejer at hjælpe TV 2 yderligere, skal de i givet fald anmelde endnu en redningsplan til EU Kommissionen, og det mener han er helt urealistisk.
Børsen side 10. Jyllands-Posten Erhverv side 10.