Slagsmålet om, hvorvidt TV 2’s storkunde-rabatter er lovlige, fortsætter nu i Højesteret. Der står adskillige hundrede millioner på spil. Foreløbig er TV 2-ledelsen presset, fordi Østre Landsret har allerede afgjort, at TV 2’s rabatordninger er i strid med konkurrencelovgivningen.
– Det er aldrig sket før, at Østre Landsret har ophævet en afgørelse fra Konkurrencenævnet. Og det er lige så overraskende, at Konkurrenceankenævnet nu indbringer landsretsdommen for Højesteret, mener konkurrenceeksperten Niels Rytter.
Diskussionen af TV 2’s rabatter er oprindelig indbragt af Viasat, men også den anden kommercielle konkurrent SBS er involveret i sagsanlæg. De er grundlæggende uenige i, at TV 2 modtog et stort statslån for at redde sig ud af likviditetskrisen, der opstod i slipstrømmen på Per Mikael Jensens afgang.
Den netop indbragte retssag ventes afgjort i 2010, og hvis den går TV 2 imod kan den koste tv-koncernen hundrede af millioner kroner. Viasat er grundlæggende utilfreds med, at TV 2 giver storkunder store rabatter.
Børsen side 6.