Anders Kronborg er økonomidirektør for TV 2 og konstitueret adm. direktør – og nu også fungerende HR-direktør. Det sker efter, at Mette Lybeck Pedersen har sagt sin stilling op af personlige årsager.

Hun tiltrådte i 1. marts, efter at have været udviklingschef på TV 2 Nyhederne siden december sidste år. Og direktør-stolen er tilsyneladende belagt med teflon snarere end klister, for hendes forgænger, Gitte Mandrup, bestred også kun den da nyoprettede stilling i seks måneder fra 1. september 2006.

– Det kan undre, at Mette Lybeck Pedersen siger op midt i en konstitueringsperiode. I hvert fald tror jeg ikke, at årsagen er utilfredshed med TV 2 ledelsen. Men den præcise grund til opsigelsen kender jeg ikke, siger Anders Kronborg, der dybt beklager hendes afgang – og helst havde set, at hun fortsatte.
Nu skal mediehuset på udkig efter den tredje HR-direktør på et år, men først efter at den kommende adm. direktør er blevet fundet.

Mette Lybeck Pedersen er nu sygemeldt og har ikke besvaret Markedsførings henvendelse.

peng