Hvis TV 2 skal have grønt lys fra EU-Kommissionen til den brugerbetaling, som politikerne nu lægger op til, skal stationen sælge ud af de aktiver, der ikke tilhører virksomhedens kerneforretning. Det gælder nicheaktiviteter som Momondo, Vi med hund, Jobzonen og Bilzonen. Og landets tv-master, men her er salget allerede en del af politikernes redningsplan for den betrængte tv-station. Indtil videre tyder intet dog på frasalg af nichekanaler som Zulu, Charlie, Film og News, ligesom TV 2’s andel af TV 2 Sport også ser ud til at få lov at blive hos stationen.
Berlingske Business s12