Promax UK er blandt tv-folk kendt som tv-markedsføringens svar på en Oscar.
Derfor er det ganske forståeligt at glæden bæres uden på tøjet hos medarbejderne i TV 2|Marketing.
De har nemlig vundet guld i kategorien ”bedste udenlandske trailer” for kampagnen til efterårets ”Vild med dans”. Det skriver TV 2 på sin hjemmeside.
– Vi har kæmpet hårdt for at vinde guld i flere år, så det var et helt fantastisk øjeblik, da vi fik prisen, siger promoproduceren Thomas Bøgelund.
Han mener at traileren er et eksempel på et godt samarbejde og, at idéen blev skabt over en frokost, hvor alle fra afdelingen bød ind med idéer.
sm