TV 2 har vundet en Promax-pris, der en af tv-markedsføringens helt tunge af slagsen. Danmarks største kommercielle tv-station vandt således kategorien ”Most outstanding promo of the year” for VM-traileren ”2010 FIFA World Cup”.
Det skriver TV 2 på selskabets hjemmeside, hvor det også slås fast, at prisuddelingen beviser, at TV 2’s marketingafdeling rummer kompetencer, der kan gøre sig gældende på internationalt plan.
– Når nu vi ikke kunne vinde VM, så er det en stor ære at blive europamestre. Det er fedt at få anerkendelse for noget, der også var en seersucces. Kampagnen udtrykker TV 2’s kerneværdier som fællesskab, begejstring og nærhed, og det er super sejt, at det vinder genklang hos vores kollegaer i verden, siger TV 2s marketingdirektør, Dorte Helene Dam
Bag kampagnen står de to promo producere Thomas Bøgelund og Jacob Nordentoft, som også er de kreative kræfter bag kampagnen. Kampagneleder er Mette Katrine Baasch, produktionsleder er Amdi Iversen og grafiker er Kristian Olesen.   
Se (eller gense) TV 2’s VM-trailer her:
/embed>