TV 2-koncernens netsalg lå helt stille i 2008, men foreløbig ser 2009 ud til at blive ganske smukt. Salget af bannerannoncer er vokset med 40 pct., og det vel at mærke i et marked, der voksede med 6 pct. Banneromsætningen udgør cirka 5 pct. af koncernens annonceomsætning, og TV 2s salgs- og marketingdirektør Flemming Rasmussen forventer fremadrettet at vokse mere end markedet. Forklaringen på succesen er – udover at TV 2 begyndte væksten fra et meget lavt niveau – at sælgerkorpset er blevet udskiftet.
– Der er ikke kommet flere folk, men der er kommet flere med direkte salgsansvar og færre projektledere. Og så har vi øget medarbejdernes gennemsnitlige erfaring med online-salg fra 1 til 5 år, siger Flemming Rasmussen.
Børsen Mediemarked side 27.