Hvis du som brand vil nå dine kunder eller din målgruppe, er du nødt til at begynde med at producere content, som kunderne finder relevant eller underholdende. Den vej rundt vinder du nemlig kundernes opmærksomhed og kærlighed…

Sådan lyder en af årets tendenser fra årets VM i reklame i Cannes, så bl.a. kan eksemplificeres via YouTubes relativt nye partnerskabsprogram, hvor brands og reklamebranchen kan indgå aftaler på lige fod med Youtube’s eksisterende content-partnerskaber, der i dag har over 1 million aftaler med indholdsproducenter globalt.

Efter Generation X og Y fik vi på Cannes Lions nu også “Gen C”, som er Youtube-generationen, der er optaget af content, creation, connection & community. Og som ikke ser gammeldags fjernsyn.

Og så byder fremtiden på mere “sharing”. Sensorer på kroppen og med forbindelse til smartphone vil aflæse vores følelser og vores velbefindende – og vi vil komme til at dele disse oplysninger med brands. Som det blev udtrykt: “Snart vil vi tjekke vores krop, ligeså tit som vi tjekker vores mail”.