Kampene bliver vist på TV3+ og TV2 Sport, mens Canal 9 ikke længere må vise livebilleder fra Danmarks bedste fodboldrække, skriver Ritzau. 
– Det er den bedste aftale nogensinde for dansk klubfodbold, og vi har endnu en gang fået mere end en milliard kroner for rettighederne, men vi er enige med parterne om ikke at offentliggøre konkrete beløb, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.
TV2 Sport har desuden købt rettighederne til 1. division, mens MTG Viasat, der ejer TV3+, også har købt liverettighederne til pokalturneringen. Dermed bliver de mest interessante kampe i dansk klubfodbold samlet på færre tv-stationer. Ud ryger Superligaen på Canal 9, mens Kanal 5 og 6’eren ikke længere må transmittere fra pokalturneringen.
– Nej, vi er underlagt et tilsagn til konkurrencestyrelsen, så det har vi ikke været i stand til at styre på den måde, siger Claus Thomsen.
Aftalen mellem Divisionsforeningen og tv-parterne betyder også, at Superligaen i fremtiden vil blive brandet endnu bedre på tv. Derudover er det sikret, at tv-dækningen skal være af en international produktionsstandard.