To kampagner løb afsted med de prestigefyldte Grand Prix’er i filmkategorien ved Cannes Lions 2014.

Den ene var den virale megasucces “The Epic Split”, hvor Jean Claude Van Damme splitter to kørende Volvo Trucks til lyden af Enya. Den er lavet af det svenske bureau Forsman & Bodenfors.

Den anden Grand Prix-vinder i Cannes er knapt så kendt i Danmark.

Det britiske stormagasin Harvey Nichols lavede op til juletid en kampagne og en ny produktserie med titlen “Sorry, I Spent It On Myself”. En kampagne, der appellerer til folks skjulte ønske om at bruge penge på sig selv frem for på julegaver.

Den står London-bureauet ADAM&EVEDDB bag.

Se reklamerne og hør hvorfor netop de to vandt ifølge det danske jurymedlem Katrine Jo Madsen, som til daglig er creative hos UncleGrey.