En lang række af de gamle tv-udbydere kæmper i disse år med at bryde internet-koden.
Hvordan flytter man indholdet over på nettet, og samtidig lave en god forretning på det?
Det er en problemstilling, som Time Warner nu mener at have en løsning på.
Time Warner, der ejer kanaler som CNN, TNT og HBO, vil nu lægge alle programmer ud på platforme som Youtube, Myspace, Hulu i et koncept, mediegiganten kalder ”TV Everywhere”.
Det fortæller Time Warners direktør Jeff Bewkes til adage.com.
Der er dog det lille minus, at brugerne skal betale for indholdet, ved at bevise, at de allerede har betalt for adgang til kanalerne.
– Hvis du vil se din yndlings tv-kanal eller program via nettet eller andre plateforme – pc, bærbar eller mobilen, så kan du gøre det, så længe du har betalt for dit kabel-tv, siger fortæller Jeff Bewkes.
50 pct. af de amerikanske kabeltv-udbyderes indtjening kommer i dag fra abonnementer, og tv-branchen frygter, at deres forretningsmodel skal smuldre på samme måde som avis- og musikindustriens.
ac