Forvent tacklinger med knopperne først og himmelvendte øjne i retning af dommeren, når Nordens største tv koncerner de kommende måneder skal kæmpe om kontrol over fodboldrettighederne, der kan ændre styrkeforholdet på milliard-markedet for tv-sport.
Betingelserne for det kommende udbud på tv-rettigheder til Superligaen, der sidste gang kostede omkring 1 milliard kroner for en treårig aftale, er lige på trapperne, men særlig spænding knytter sig til opgøret om Champions League, hvor nordisk tv´s største koncerner ventes at stille i stærkeste opstilling senere på året.
– Jeg tror at konkurrencen mellem dem, der vil købe Champions League, er stigende, siger Claus Bretton-Meyer, administrerende direktør for TV 2 Sport.
Hovedrivalerne i dette spegede spil er formentligt tv-koncernen Modern Times Group (MTG), som i dag viser både Champions League og dansk fodbold på sin kanal TV3+ og mediegruppen Bonier, der efter de største kommercielle tv-stationer i Sverige og Finland, og som med Canal9 og Canal Plus har øget sit fokus på det danske marked.
Børsen Mediemarked