Smartphones og tablets er de vigtigste devices, der ventes at sænke flow-tv, lyder en populær forudsigelse.

Den myte afliver en forholdsvis ny undersøgelse (The Multi-Screen Report) fra Australien, der på en række teknologiske områder ligner Danmark.

Hele 93 pct. af tv-seningen sker live, mens kun 7 pct. ser tv forskudt. Og hele 93 pct. af al tv-sening, den forskudte medregnet, sker på en traditionel tv-skærm. Kun 22 pct. af den australske befolkning har adgang til kabel-baseret tv-sending, og det tal er markant anderledes end de danske tal.

Langt over halvdelen af danske tv-modtagere får signalerne fra kabel-tv udbydere som YouSee, Stofa og de andre udbydere.

Langt det meste tv-sening, der ikke sker via tv-skærme, sker via PC’er og Macs. Disse platforme bruges fem timer og 18 minutter om måneden, mens tablets bruges 50 minutter om måneden og smartphones 20 minutter.

Dette skal holdes op mod cirka 96 timers tv-sening i alt om måneden, hvilket er lidt mere end danskernes ser tv. Ifølge DR Medieforskning ser vi i dag tre timer tv dagligt.

Ifølge en helt ny undersøgelse foretaget for Telenor fortæller 26 pct. af danskerne, at de inden for 1-3 år godt kan forestille sig at se tv via nettet. I dag er det rent faktisk kun tre pct. af os, der kun ser tv via nettet. 56 pct. af danskerne ser kun tv på de traditionelle skærme.