Hele 2,1 million danske tv-seere fulgte det europæiske Melodi Grand Prix på DR1. Knap 2,4 millioner, hvis vi tæller alle DR-kanalerne med.

Smukt, idet tallet på DR1 var 28 pct. oppe i forhold til 2013, hvor Emmelie de Forest toppede podiet og gødede jorden for årets interesse.

Og faktisk var lørdagens seertal meget, meget større end de seneste fem års sening. Vi nævner dem for fuldstændighedens skyld:

2014: 2.179.800.

2013: 1.704.140.

2012:    846.620.

2011: 1.381.950.

2010: 1.658.320.

Forklaringen:

– Emmilies sejr sidste år og ”hjemmebanefordelen” er de enkle forklaringer, siger Mikael Ostenfed, tv-direktør hos GroupM. ”Over to millioner seere er fremragende tal i 2014.”

Men sidste gang Danmarks Radio afviklede den europæiske pop-event i 2001 sad 2.667.000 seere klinet til kassen.

– Der er formentlig to forklaringer på det. For det første var det en menneskealder siden, Grethe og Jørgen Ingmann vandt med ”Dansevise” i 1963. Når så Brødrene Olsen vandt i 2000, er det logik, at seertallet får et voldsomt boost året efter.

– Men vi bør ikke glemme, at konkurrencen fra tv-kanalerne var helt markant mindre for 13 år siden. TV-markedet er vokset eksplosivt siden 2001, og jeg er overbevist om, at DR jubler over seertallet fra i lørdags. Og med god grund, slutter Mikael Ostenfeld.

I lyn-vue over ”anmeldelserne” fra internationale medier fortæller, at DR-arrangementet var i ”verdensklasse”. Ikke overraskende, idet DR råder over nogle af verdens bedste lyd- og lysfolk, der sagtens kan matche kollegerne i Europa og USA.